HANDELSBETINGELSER FOR TAKE-AWAY OG EVENTS PÅ FLADBRO KRO

PERSONDATA POLITIK PÅ FLADBRO KRO

Generelle oplysninger:

Fladbrokro.dk

Fladbro Kro

v/Jonna Hvas

CVR:27153852

Randersvej 71

8920 Randers NV

E-mail: mail@fladbrokro.dk

Tlf: 86420210

PRISER OG BETALING

Du skal være 18 år for at købe Take-Away eller eventbilletter på fladbrokro.dk. Alle priser er i danske kroner og inklusive moms. Ved gennemført køb fremsendes en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgår, hvad du betaler for. Alle betalinger gennemføres umiddelbart i forlængelse af bestilling og ordrebekræftelsen. Der kan online betales med følgende betalingskort.

VISA

MASTER

Der opkræves ikke kortgebyr eller andre gebyrer i forbindelse med bestilling.

UDLEVERING OG AFHENTNING AF TAKE-AWAY

Online bestilling af Take-Away skal afhentes på Fladbro kro mellem kl. 16:00-18:00 på bekræftede afhentningsdato.

SÆRLIGE VILKÅR

Af hygiejnehensyn vil uafhentede onlinebestiller (hvis ordren ikke afhentes inden kl 18:00) pga. fødevarer sikkerheden blive kasseret på købers regning.

BILLETTER PÅ EVENTS

Billetten til diverse events bliver fremsendt pr mail.

Levering af billetter sker pr. e-mail når pengene hæves på dit betalingskort.

INGEN FORTRYDELSESRET PÅ TAKE-AWAY

Ifølge forbrugeraftaleloven er online køb af fødevarer, drikkevarer og andre varer til husholdningens løbende forbrug ikke omfattet af fortrydelsesret.

INGEN FORTRYDELSESRET PÅ EVENTS

I henhold til “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a” er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Billetter må ikke anvendes kommercielt til pakkesalg, konkurrencer, videresalg eller lignende med mindre arrangøren har givet tilladelse hertil. Videresalg af billetter til mere end pålydende pris + gebyr er ulovligt i Danmark, med mindre arrangøren har givet tilladelse hertil.

PERSONDATA POLITIK

Personoplysninger

Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website, indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved Alm. tilgang af indhold, foretager booking, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet. Via Tv-overvågning, vi sikre opbevaring og sikring efter gældende lovgivning.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med booking, bordbestilling, oprettelse af login eller ved køb.

Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Der vil i nogle tilfælde være information og oplysninger som vi modtager fra trediepart, og denne information betragter vi som et samtykke, som trediepart har sørget for, fx oplysninger om hotelreservation fra samarbejdspartnere som Booking.com og Expedia, eller onlinebookinger der kommer via Dinnerbooking.dk, the Fork og Gastroweek ect. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.

Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.

Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: mail@fladbrokro.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

KLAGEGANG

Evt klager skal sendes til mail@fladbrokro.dk. Hvis det ikke lykkedes at finde en løsning, kan du indgive til Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Læs mere på hrt.ankenaevn.dk